
Det er godt nok ikke meget jeg får skrevet lige pt. Bruger de fleste aftener på at være viklet ind i min kæreste og se “Modern Family” – sådan er det bare af og til. Der er ikke det store overskud til hverken skrivning, bagning, madlavning, noget som helst-ning. Så jeg er her stadig, bare i en temmelig slatten version for tiden 🙂
Men siden sidst har jeg (som mine facebook’ere nok har set) bestilt rejse til Tyrkiet! Om 119 dage letter flyet fra lille Danmark, og så drager jeg afsted sammen med Noah og Jon! For første gang i otte år, skal min røv placeres i et fly, (den er blevet lidt større siden sidst, røven altså, så jeg er spændt hvor hvor meget vacuum jeg får dannet i smalt flysæde.) og for første gang skal jeg ud at rejse med Noah, og ja altså også Jon 🙂 Glæder mig så sindsygt meget!
Ellers er der ikke sket så meget, udover en stjålet cykel (hvem helvede stjæler dog en cykel med et barnesæde – jeg mener, én ting er at være en lorteskøge og stjæle – en anden ting er at være en lorteskøge og stjæle en cykel med barnesæde. Ja man kan jo håbe bremsen svigter!) og så har jeg fået nye briller. Valgte i onsdags at få foretaget en synsprøve fordi jeg følte mig lidt sløret. Og det var jeg så også, og har idag hentet mine nye briller fra Cheap Monday, hos Louis Nielsen. ELSKER dem simpelthen. Synes selv jeg er forholdsvist nuttemutti (Noahs ord) med briller, så det er sgu ok at være sådan lidt småblind 🙂